Musik
Bruno Berle er en af de mest fremtrædende skikkelser fra den nye bølge af nordøst-brasilianske kunstnere. Sammen med navne som Bala Desejo, Ze Ibarra og Ana Frango Elétrico skubber brasilianske komponist, sanger og multiinstrumentalist nænsomt til grænserne for Música Popular Brasileira (MPB) – de legendariske strømninger i 1960’erne, hvor traditionelle brasilianske genrer som samba og bossa nova blev kombineret med pop, jazz og rock. Berles lyd er florlet og lo-fi. Atmosfæren er drømmende, vokalen er følsom og rytmerne komplekse, og han flirter både med indiepop og elektronisk musik med de brasilianske klange som udgangspunkt.
Bruno Berle kommer fra kystbyen Maceió i delstaten Alagoas, hvor et tæt kunstnerisk fællesskab med bl.a. Batata Boy, Phylipe Nunes og Nyron Higor har været afgørende for hans musikalske udvikling. Berles gennembrud kom med “No Reino Dos Afetos” fra 2022 – et album fyldt med sarte kærlighedssange og varme, hjemmeskabte produktioner, som sikrede ham international opmærksomhed og sammenligninger med navne som João Gilberto, Djavan og Frank Ocean. Han er lige kommet ud med sit tredje studiealbum og førstesinglen “Não Posso Viver Sem Você” går lige i hjertekulen. I forbindelse med albumrelease drager han på tour og gæster MEJERIET i duoopsætning.
Jeg tror aldrig, jeg har hørt et publikum være så stille, og det var, som om alt, der eksisterede, var øjeblikket. Selvom jeg ikke forstod et ord af, hvad han sang, kunne man ikke andet end at give sig hen til Bruno Berle lige der. – Gaffa, Roskilde koncert 2026
Musik
Med smittende polyrytmer, massive blæserarrangementer og en sitrende kollektiv energi giver Lagos Thugs et både klassisk og frisk take på afrobeat-traditionen. Det unge 7 personer store orkester fra Lagos har på få år markeret sig som et af Nigerias mest medrivende livebands, hvor improvisation, groove og politisk bevidsthed rækker ud over scenekanten og inviterer publikum med på dansegulvet.
Siden Lagos Thugs blev dannet i 2020, har bandet taget afsæt i afrobeatens ikoniske udtryk med tydelige tråde til legenden Fela Kuti. Hypnotiske polyrytmer, varme blæsere, improvisation og call-response folder sig ud i lange, livsbekræftende numre, hvor forbindelsen mellem musikere og publikum er helt central.
I 2024 udgav Lagos Thugs deres anmelderroste debutalbum CHAOS, som cementerede bandets position på den moderne afrobeat-scene. Musikken kredser om magt, uretfærdighed, frihed og afrikansk identitet og viderefører afrobeatens tradition som både protestmusik og kollektivt samlingspunkt.
Bandet har delt scene med bl.a. Ezra Collective, Seun Kuti, Made Kuti, Egypt 80 og Antibalas. I 2026 drager de på turné i Afrika og Europa – og heldigvis kommer de også forbi MEJERIET. Dette er en stående koncert.
Musik
Dyrt, grimt, dumt og dårligt
Sådan tegner det sindbillede sig som Pligten Kalder går på scenen med, når den efterhånden bedagede kvartet igen vover sig ud på kongerigets landeveje.
Johan Olsen, Torben Steno , Peter Jessen og Søren Mikkelsen præsenterer original og frygtsom dansk musik. De gør det endda med et elastikdrevet orgel fra en meget brun fortid. Optiganet er del af Pligten Kalders unikke grundstemning. Måske ligger det danske gemt i en dystert vibrerende balance mellem det storslåede og konkrete. Alvor for sjov og sjov med alvor. Pligten Kalder laver seriøse og sorte sange med underfundige understrømme, men man behøver ikke blive ked af det, og man må godt have det sjovt imens.
Musik
Dana Alshihaby forener sjælfulde traditioner fra arabisk musik med vestlige jazztoner. Med rødder i arabiske musikkulturer og en klassisk sanguddannelse fra både Syrien og Danmark udforsker hun fascinerende tonearter, rytmer og kvarttoner og giver dem et nyt musikalsk udtryk.
Sammen med hendes kvartet skaber Dana et levende møde mellem østlige og vestlige musiktraditioner. Oudens varme, orientalske klang smelter sammen med kontrabassens dybe, jazzinspirerede toner, mens Danas stemme bevæger sig frit mellem de forskellige musikalske landskaber.
Dana Alshihaby har blandt andet spillet på Roskilde Festival, Surround Festival, Copenhagen Jazz Festival og Folkemødet. Nu kommer hun til MEJERIET!
Musik & loppemarked
Kom forbi til en søndag med musik, mad og de bedste loppefund. Loppemarkedet er gratis – koncerten kræver billet (60 kr.)
Fjärin er en dansk folkemusikduo, der fordyber sig i de nordiske folkemusiktraditioner. Med fængende melodier og arrangementer skaber de originale kompositioner, der fortæller historier om de skiftende årstider, de vilde landskaber og om de mennesker, som bebor de ydre danske og skandinaviske samfund.
Kasper Ejlerskov Leonhardt (guitar/bouzouki/mandolin) og Søren Stensby (violin) har begge rødder i forskellige folkemusikmiljøer. Kasper er født og opvokset på Fanø og Søren har brugt en stor del af sin barndom i Skåne omkring familiens ødegård. Kaspers dygtige fingerspil og Sørens intense buearbejde bringer toner fra folkemusiktraditionerne til live på en ny og medrivende måde.
Deres musik inviterer til at træde ind i en verden, hvor melankoli og fordybelse og går side om side med fest, dans og glædesudbrud.
Musik
I sin nye trio får han selskab af den norske trommeslager og vokalist Siv Øyunn Kjenstad og keyboardisten Nikolaj Svaneborg. Sammen åbner de et klangligt rum, hvor varme koratoner, poetisk trommespil og organiske synthflader væves ind i hinanden med både lethed og dybde.
Dawda Jobarteh har gennem årene besøgt MEJERIET adskillige gange, og vi glæder os til at invitere ham tilbage med et hold af stærke musikalske partnere. I mødet mellem tradition og fornyelse skaber trioen et levende musikalsk univers, der både er jordbundet og luftigt, intuitivt og skarpt improviseret.
Glæd dig til en mørk decemberaften i stearinlysets skær, med puls, varme og visionære klanglandskaber.
Musik
Trombonist Lis Wessberg og vokalist Veronika Rud mødes i et sanseligt musikalsk univers, hvor
jazzens melankoli, nordisk lyrik og improvisation smelter sammen i en levende og bevægende
koncertoplevelse. Med udgangspunkt i Wessbergs filmiske og atmosfæriske kompositioner skaber
de to kunstnere et udtryk, der bevæger sig mellem det intime og det ekspressive – det skrøbelige og
det kraftfulde.
Lis Wessberg har i mange år været en af Danmarks mest markante jazzprofiler og har høstet stor
anerkendelse for sine udgivelser med bandet Yellow Map.
Hendes varme, ekspressive trombonespil forener inspiration fra Miles Davis og Chet Baker med
moderne lydlandskaber i stil med Talk Talk.
Veronika Rud er sanger og komponist, kendt for sin varme vokal, stærke
tilstedeværelse og sin evne til at forene det melankolske og det legende. Hendes debut-EP fra 2024
har fået stor opmærksomhed. I samarbejdet med Wessberg
tilfører hun en ny vokal dimension til det allerede rige klangunivers.
På scenen bakkes de op af et stærkt hold af nogle af Danmarks mest erfarne og karismatiske
musikere:
Steen Rasmussen – piano
Jesper Thorn – bas
Jeppe Gram – trommer
Sammen skaber de en dybt engagerende koncertoplevelse med melodiske trombonelinjer,
ekspressive vokale fortællinger og en stemning, der spænder fra det inderligt lyriske til det intenst
medrivende.
Musik
Som solist debuterede hun på SPOT Festival med stor ros og har siden skabt sit eget univers af pop, soul og noget helt særligt, der ikke lader sig sætte i bås.
Hendes musik er nærværende, dragende og fuld af sjæl – med melodier og tekster, der rammer både hjertet og tiden vi lever i.
I 2026 er hun klar med nyt album og vender tilbage til scenen med fornyet kraft og et stærkt live-setup.
Glæd dig til en magisk rejse med Naja Rosa og bandLive har Naja Rosa et stjernespækket og eminent line-up som inkluderer: Naja Rosa Koppel: Vokal, Una Skott: Guitar/Kor, Jacob Haubjerg: Bass/Kor, Simon Toldam: Keys/Horn, Anders Holm: Trommer. Flere af disse musikere som også er hendes bandmates igennem mange år i The Savage Rose.
PROGRAM
Musik
Koncerten inviterer publikum ind i albummets univers, hvor hver sang får nyt liv i en nærværende og intens liveoplevelse. Her er der plads til refleksion, fællesskab og at genopleve et værk, der stadig sætter ord på nogle af de vigtigste spørgsmål i vores samtid.
Institution bevæger sig mellem det personlige og det politiske, det poetiske og det samfundskritiske. 20 år senere står albummet som et stærkt vidnesbyrd om sin tid og et spejl af vores egen.
Isam B begyndte sin karriere som en del af den legendariske danske trio Outlandish, med hvem han har vundet adskillige Danish Music Awards. Han har siden markeret sig med sange som I Danmark er jeg født og Ramadan i København, og som en tydelig stemme i debatten om danskere med andre etniske rødder. I 2025 udgav han det anmelderroste album Den heldigste mand i Europa.
PROGRAM