Kreative Fællesskaber

Teater2Råb - teater for børn & unge

Teater2Råb er en teatergruppe for børn og unge fra 9–15 år fra hele Halsnæs. Sammen skaber vi vores helt egen forestilling med professionel undervisning og instruktion af Simon Hebeltoft Hansen.

Vi arbejder med krop, stemme, bevægelse, musik, tekst, scenografi og rum – og udvikler sammen de idéer og scener, der til sidst bliver til en samlet forestilling, som vi spiller flere gange for et offentligt publikum.

De sidste 10 år har Teater2Råb skabt en lang række forskellige forestillinger. Hver gang bliver forestillingen til i mødet mellem dem, der er med – deres idéer, fantasi og forskellige måder at være på.

Der er ingen audition og ingen krav om forkundskaber. Du behøver altså ikke have prøvet at gå til teater før.

Teater2Råb er for dig, der:

  • har lyst til at samarbejde og skabe sammen med andre

  • er nysgerrig og har mod på at prøve nye ting

  • har lyst til at tale, synge, danse og lege

  • har lyst til at finde på og være med til at forme en forestilling

  • har lyst til at være en del af et hold, hvor man er afhængig af hinanden

Vi arbejder både samlet på holdet og indimellem i mindre grupper på tværs af alder, alt efter hvad vi arbejder med. Når eleverne selv er med til at skabe forestillingens materiale, bliver man hurtigt afhængig af hinanden – når idéer skal udvikles, øves og afprøves.

Holdet og arbejdsformen kræver derfor, at man har lyst til at binde sig til projektet og så vidt muligt deltager hver gang i både prøve- og spilleperioden.

Info

Alder: 9 – 15 år

Tid: Onsdage kl. 15.30 – 17.30

Periode: 16 sept. ’26- 28 jan.’27 ( spilleperiode: 24-28 jan ‘ 27)

Pris: 2350 kr – kan betales over. 2 rater ( mulighed for tilskud fra Broen Halsnæs)

Kontakt: Simon@mejerietitorup.dk

OBS begrænset antal pladser.

Torup Koret

Torup Koret er et blandet, flerstemmigt rytmisk kor under kyndig ledelse af Richard Magistrado. Hver onsdag synger vi sammen og arbejder med et varieret repertoire. Flere gange om året optræder vi i forbindelse med arrangementer på MEJERIET.

Info

Alder: 18+

Tid: Onsdage kl. 19.30 – 21.30

Periode:  aug.- dec. og jan.- jun.

Nye deltagere optages hvert halve år.

Pris: 1080 kr per sæson

Kontakt: torupkoret@gmail.com

Prøvegange: De to første prøvegange i hver sæson er åbne prøvegange, så alle nysgerrige er velkomne til at komme og prøve, om koret er noget for dem.