Date

okt 29 2022

Time

20:00 - 22:00

Ellen Andersson

Ellen Andersson kommer i Torup Musikforening lørdag d. 29. oktober kl. 20

Mejeriet i Torup Torupvejen 135 b 3390 Hundested.

Koncerten støttes af Kulturelt samråd i Halsnæs kommune samt Statens Musikråd

Billetter: 175. kr 150 kr. for medlemmer

 

Line up:

Ellen Andersson, Vokal

Heine Hansen, klaver

Thomas Fonnesbæk, bas

Andreas Svendsen, trommer

Ellen Andersson har en af de mest personlige og særprægede stemmer i skandinavisk jazz lige nu. Med sublim tekstformidling, melodifortolkning og improvisation lader hun alvor og tradition møde leg og nutid, med udgangspunkt i det amerikanske standardrepertoire. Med personlige, nyskabende arrangementer er Andersson blevet mødt med begejstring af både publikum og anmeldere og er blandt andet blevet beskrevet som “en ny verdensstjerne”. Det er da heller ikke usandsynligt, at det store talent vil bringe hende langt, også udenfor Europas grænser. Ellen Andersson optræder her med et hold af de bedste, danske jazzmusikere:

Den svenske jazzsangerinde Ellen Andersson har på rekordtid markeret sig som et af de

største navne på den svenske jazzscene. Hendes anmelderroste debut udgivelse “I’ll Be Seeing you” fra 2016 belønnedes straks med den mest prestigefyldte jazzpris i Sverige, “Gyllene Skivan”, da magasinet Orkester Journalen kårede den som årets bedste jazzudgivelse.

Inden da havde The European Jazz Network udvalgt pladen som en af de ti bedste

jazzudgivelser i Europa i september 2016, og anmeldere kaldte den blandt andet for “en

sensation”. Det verdenskendte og anerkendte jazzmagasin Downbeat udgav et interview med Ellen Andersson og satte hende dermed på kortet, også udenfor Europa.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.