Date

mar 04 2023
Expired!

Time

20:00 - 22:00

Simona Abdallah: Fra Ghetto til de store scener

Torup Musikforening præsenterer Koncert og Foredrag med Perkussionist Simona Abdallah

Koncerten er støttet af Statens Kunstråd og Kulturelt Samråd i Halsnæs Kommune.

Entré 175 kr. 150 kr. for medlemmer. Dørene åbnes kl. 19

 FRA GHETTOEN TIL DE STORE SCENER:

Simona Abdallah tog kampen op.

Simona spiller arabisk slagtøj, primært Darbuka og finder sin inspiration gennem en række musikgenrer Simona Abdallah, 42 år, er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Århus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun har forelsket sig i.

Simona hyldes som den første professionelle kvindelige percussionist fra en arabisk baggrund. Hun har brudt igennem de traditionelle forventninger for at nyde internationalt anerkendt succes.

Simona Abdallah er nu en internationalt booket kunstner og har turneret i Afrika, Asien, Europa, USA og Mellemøsten siden 2004.

Hun har arbejdet med og støttet anerkendte kunstnere som Natacha Atlas, Dr. Alban, Cheif 1, SNAP!, Haddaway, Cæcilie Norby, Cheb Khaled, Jenny Wilson, Lis Sørensen, Aura Dione, Casper Christensen & Frank Hvam, Anisette, DR Symfoniorkestret , DR Big Band, Lars Lilholt Band, og de danske rocklegender Sort Sol.

Under koncerten fortæller hun også om sin bog “Lykkens brud”, som udkom i 2012 Bogen beskriver historien om at have modet til at vælge sin egen vej på trods af familieforventninger og religiøse og kulturelle traditioner.

Hun kommer også ind på, hvordan hun er blevet internationalt anerkendt perkussionist, der er efterspurgt selv i den arabiske verden, hvor en kvindelig trommeslager er et særsyn.

En fascinerende fortælling om vejen fra en opvækst i Gellerup ved Århus gennem fire forlovelser og to skilsmisser til livet som topprofessionel perkussionist.

Samtidig spiller hun musik, der får lytterne til at mærke livets puls og ikke mindst lysten til at slippe kontrollen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *